Skarv regulering 2021

Som led i vandplejen har vi reguleret skarven her i vinter, og vi har lige fået lov til at regulere i april måned, så smolt kan komme godt ud til havet. Ved regulering skal man have jagttegn, og have lov til at færdes af grundejeren. Når vi er ude, ser vi selvfølgelig efter skarver, men også fiskehejrer, odder, mink og andre fiskespiser, så man kan få et indtryk af hvor stor trykket er på fiskebestanden, det er dog kun skarven vi må regulere.

Observationerne var sparsomme og spredte, indtil vi fik vinter i februar. Som flere og flere fjorde frøs til, kom der flere skarver op i vandløbene. Det ser ud til, at skarverne gerne vil samles i åbent vand, uden eller med få træer, der er det vanskelig at komme på skudhold, inden de flyver væk. Man kan prøve at skjule sig, og måske komme på skudhold, når de vender tilbage.

Skarven er meget svær at regulere, så det er en udfordring hver gang. De har et utroligt godt syn, så man skal være godt skjult, og forholde sig i ro. Kan man finde et sted hvor de trækker, er det en af de bedste måder at regulere på. Vi kan ikke være alle steder, så hvis I ser noget når I er ude for at fiske vil vi gerne høre fra jer.

Knæk og bræk

Søren P. Kiilerich

 

Ørre og omegns lystfiskerforening's hjemmeside bruger cookies. Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik