Referat generalforsamling i Ørre og Omegns Lystfiskeforening 18. januar 2023

  1. Asger Madsen blev valgt som dirigent
  2. Se bilag 1
  3. Beretning fra udvalget for Store Fiskedage
    Alle opfordres til at melde sig til udvalget i år – udvalget mødes gerne nogle gange i månederne op til Store Fiskedage for at arrangere f.eks. madindkøb, præmier, annoncering osv.
    Der har primært været nye med i udvalget hvilket gjorde at udgifterne måske blev højere end forrige år – dog synes de nuværende udvalgsmedlemmer at man har lært noget til næste gange og det vil blive lettere at planlægge arrangementet.
  4. Der blev spurgt til hvorfor bankbeholdningen var lavere end samme tid sidste år. Noget af underskuddet skyldes sandsynligvis udgifter til Store Fiskedag.
  5. Ingen indkomne forslag
  6. Der manglede mindst et medlem samt en suppleant til bestyrelsen. Bestyrelsen foreslog Jeppe Risum som bestyrelsesmedlem og Jørgen Risum som suppleant – begge blev valgt.
  7. Erland var villig til genvalg som revisor og blev valgt.
    Jette Madsen ønskede ikke genvalg som revisorsuppleant Carsten Fihl stillede op og blev valg.
  8. Kontingentet ændres ikke.
  9. Søren Killerich: foreslog at man kunne overveje at oprette en hjælpepulje af frivillige som man evt. kan trække på til arrangementer?
    Jørgen Risum: stor ros til foreningens samarbejde med skolen. Det giver meget til skolen og dennes elever at kunne komme ud i naturen og hjælpe med f.eks. oprensning af gydegrus.

Carsten Fihl: fortalte om en oplevelse i sommers hvor han nær fik en bæver på krogen. Flere medlemmer har gennem                  tiden observeret bævere på nært hold.

Der blev desuden snakket om gydemulighederne i åen – især for stallingen.

Afsluttende blev den gamle vandrepokal givet til Chris Madsen som har vundet den flest gange.

 

 

 

 

Bilag 1

Formandsberetning 2023

Februar Den nyvalgte bestyrelse konstituerede sig, og fik lavet årsplan.

Marts. Kontingent opkrævning. Vi har i bestyrelsen drøftet, om vi automatisk kan sende kontingent opkrævning ud til 1 marts. Fordi der er mange der først betaler senere. Det kan godt lade sig gøre, det koster 2300,- kr. pr. år. Vi vurderer at det ikke kan betale sig.

April. Havde vi en ny aktivitet, et begynderkursus i lystfiskeri specielt for børn. Det foregik i Nybro ved det gule hus, hvor der kom 7 børn med forældre. Der blev også set og kroget fisk 2 gedder, som dog hoppede af, det var fint så slap vi for at skulle til at genudsætte dem. Det var en rigtig fin formiddag vi havde.

Maj. Familietur til Tusegård Put and Take. Der var ikke så mange med, selvom vi havde en præmie for største fisk.

Juni. Afslutning for elever fra Sinding skole, ved Sinding Put and Take. Hjælp af Jeppe som viste, hvordan man kan fange ørreder i Put and Take søer. Til frokost så vi hvordan vi kan tilberede en ørred på bål.
Fiske skole, som igen var fuldt booket. Det overraskede os at der var mange nybegynder, uden stang ca. halvdelen. Så vi måtte hente flere stænger, så alle kom til at fiske. Der blev fanget skaller og aborrer. Og de så ørreder der spang.
Inviteret lodsejer til hygge ved åen ved shelters pladsen i Nybro. Der kom et par stykker. Vi havde en hyggelig aften.

August.
Ørre marked.
Vi prøvede at lave en tur på havet for at fange makreller med kutter, der endte med at blive aflyst. Der var mange forhindringer, som vi har lært af.

September. Fiske konkurrence som var lidt anderledes end sidste år. Intention om at beskytte fiskene. Det kan udvalget fortælle mere om.

Oktober. El fiskeri i Storåen som led i ”projekt stalling”. Det blev et skuffende resultat. Det var kun på det første stykke efter udløbet af Røjen bæk der var nogle fisk (Ca. 1km. nedstrøms). Der blev i alt (på godt 4 km.) fanget 18 stallinger, hvoraf halvdelen var 1 års fisk. Udover stallinger, var der et par lakse smolt, ca. 10 bækørreder, nogle aborrer.

November. Rense gydebanker i Løven å med skoleelever fra Sinding skole. Det var lige sent nok, så det var kun ved ”dråbebroen” vi kunne arbejde. De andre gydepladser var der gang i. Vi fik på de 3 gydepladser lagt skjule sten ud. Undervejs opstrøms stødte vi på en bæver dæmning, og fik en snak om dem. Vi fik besøg af Søren Brandt fra Herning Kommune, han fortalte om Løven å historie og funktion. Vi sluttede af med varme pølser og brød.
Udbringe Posten. Giver indtægt til kassen

December. Vin til lodsejer, hvor vi har lov at fiske hele året.

Januar: PFAS fundet i Herningsholm å. Det er bekymrende med et stof, som ikke nedbrydes i naturen, og som kan være kræftfremkaldende. Og man ved ikke, hvordan det påvirker livet i vandløbene. Så vi følger sagen med stor interesse. På nuværende tidspunkt, vil vi følge fødevarestyrelsen anbefaling, om ikke at spise fisk fanget i Herningsholm å. Men man kan godt fortsætte med at fiske.

Projekt Stalling: Vi er stadigvæk med i forsøget. Der hovedsageligt drejer sig om at få stallinge bestanden op til tidlige niveau. Indtil nu har vi reguleret/ forstyrret skarver, i vintertiden, så de ikke opholder sig og spiser fisk i vandløbene i området. Vi skal mødes med de 3 andre foreninger den 25. februar, hvor vi har erfaringsudveksling, samt hører om den nyeste forskning.
Fiskevand: Vi har fået 2 nye steder at fiske. Storåen ved Ågården Jørgen Risum, og Præstegårds stykket opstrøms fra ”Dråbebroen” til Hyldgård.
Der har i løbet af året været mange aktiviteter, og der er nogle, som der ikke har været så stor interesse for. Det kan vi måske tage konsekvensen af, og måske bruge kræfter andre steder. Eller at holde fast og sige, at det er sådan det er, vi er jo en lille forening.
En stor tak til alle som har hjulpet til i 2022, lodsejer, sponsorer, medlemmer mm.
Slutte med at takke bestyrelsen for et godt samarbejde i det forløbne år.

 

Ørre og omegns lystfiskerforening's hjemmeside bruger cookies. Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik